Er du med i en sikkerhedsgruppe?
Kurser for medlemmer af en sikkerhedsorganisation

Når en virksomhed har over 10 ansatte, skal der etableres en sikkerhedsgruppe, der organiserer sikkerheds- og sundhedsarbejdet. De enkelte medlemmer af sikkerhedsgruppen skal også have gennemført en arbejdsmiljøuddannelse.

Uddannelsens formål
Formålet med arbejdsmiljøuddannelsen er at styrke og effektivisere arbejdet med sikkerhed, sundhed og miljø på din virksomhed.

Uddannelsen giver dig redskaber til at styre og forbedre arbejdsmiljøet på din arbejdsplads. Du får et godt kendskab til arbejdsmiljølovgivningen, så du kan varetage dine funktioner i sikkerhedsorganisationen.
For at gøre undervisningen så virkelighedsnær som muligt, får du mulighed for at arbejde med problemer, som du kender fra din virksomhed.

Har du gennemført en tidligere § 9 uddannelse på 16 eller 32 timer, skal du ikke på uddannelse igen. Hvis du har gennemført en selvstudiepakke, skal have en ny uddannelse, hvis du bliver (gen)valgt eller (gen)udpeget.

Arbejdsgivere og virksomhedsledere, fx en administrerende direktør, har ikke pligt til at gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen, selv om han/hun indgår i en sikkerhedsgruppe. Men ved at gennemføre uddannelsen får de et samlet overblik over deres ansvar, pligter og opgaver i forhold til arbejdsmiljø.

 

Hvor kan du følge uddannelsen?
Vi udbyder uddannelsen i hele landet - Jylland, Fyn, Sjælland, Bornholm og Øerne.

Uddannelsen koster pr. person, 5 dage: 5.395 ,- kr.